Kingo på Øverste Kirurgiskes hjemmeside, 2005

 

 

En redningsaktion

et af husets tøjdyr blev af faren døbt Ayrton. Han havde haft den brasilianske racerkører Ayrton Senna da Silva i tankerne. Jeg antog, at der var tale om Ayrton fra min barndoms tyndslidte "Kaptajn Grants børn" og "Den hemmelighedsfulde ø", begge af Jules Verne. Denne sommer blev Ayrton (Ayrton Senna alias Tom Ayrton alias Ben Joyce, racerkører, undvegen straffefange og pirat samlet i et og samme bjørnedyr) og hans venner Thorkild, Mombasa og Harvey & Descartes brutalt vækket fra deres fælles kryptobiose i kælderen, da en oversvømmelse forårsaget af et mægtigt regnskyl fik byens kloakker til at flyde over. Under oprydningen faldt jeg over bogen "Naturvidenskabens teori. Træk af debatten om naturvidenskab, teknologi og samfund" af Helge Kragh og Stig Andur Pedersen, og slog lidt adspredt op på nogle af mine gamle æselører: "Hos Descartes er der ingen henvisning til fuldkomne cirkelbevægelser eller anden naturmystik, men udelukkende til acceptable mekaniske principper. Descartes kunne ikke acceptere Harveys aristoteliske naturopfattelse. [...] Ifølge Descartes kunne et levende dyr sammenlignes med et urværk, hvis funktion kunne forklares ud fra de indgående deles mekaniske sammenspil. Dyr kunne således ikke føle smerte, og et levende dyrs skrig var at sammenligne med en dørs knirken.” Han var fuldstændig gennemblødt, så det kan naturligvis ikke passe, men jeg mente på et vist tidspunkt at kunne høre en svag knirken fra Descartes, da han blev lagt over i den moseskurv vi uden smålig skelen til stand og anskuelser brugte til at redde ham og alle de andre ud af denne syndflod af lort